Integrér spirituel dybde i din praksis — uden at miste klarhed eller professionalisme

The 5 Knots uddannelsen giver dig en jordnær og evidensbaseret måde at integrere spirituel bevidsthed i terapi og coaching. Uddannelsen er for terapeuter og coaches, der ønsker at bygge bro mellem videnskab og spiritualitet — med klarhed, tryghed og medfølelse.

Du har selv oplevet, hvordan spirituel praksis kan forandre dit liv. Men hvordan bringer du den samme dybde ind i arbejdet med dine klienter uden at krydse etiske grænser eller miste din professionelle forankring?

På 5 Knots uddannelsen lærer du at arbejde med større dybde, lethed og nærvær, og at støtte dine klienter i at åbne sig for dybtgående forandring, uden at påtvinge dem nogen form for tro eller gå på kompromis med videnskabelig integritet.

Transformér måden du arbejder med klienter

En stor del af menneskelig lidelse har rod i tabet af bevidsthed om væren – den enkle, umiddelbare oplevelse af nuet. Derfor kan mange af de problemer, klienter bringer til terapien, opløses ved at lære at være bevidst om væren. Udfordringen er, at væren – når den fortolkes gennem sindet og hjertet – kan fremtræde i mange forskellige former, både positive og negative. At blive bevidst om væren handler derfor om at se igennem de mange former.

I denne uddannelse lærer du, hvordan du kan bruge indholdet af en klients sind til at skabe bevidsthed om væren — og lade denne bevidsthed transformere klienten og opløse psykologiske udfordringer, uden at de behøver købe ind i en bestemt tro eller verdensbillede, og uden at risikere at de bevæger sig ud over det, de er klar til at møde.

Når klienter frigører deres opmærksomhed fra mentale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige mønstre, oplever både du og dine klienter større klarhed, frihed og lethed, hvilket markant styrker den terapeutiske proces.

The 5 Knots modellen understøtter dette arbejde ved at beskrive fem typer mønstre, der blokerer for bevidstheden om væren, og fem processer, hvorigennem disse mønstre kan løsnes. Modellen giver dig en systematisk tilgang til pålideligt at vække klienter til bevidsthed om væren, hvilket gør terapien både mere effektiv og ubesværret.

Hvad er de 5 knuder?

De Fem Knuder er fem processer, der er en naturlig del af menneskets kognitive udvikling, men som kan føre til et tab af bevidsthed om væren og nuet. Dette tab af bevidsthed skaber en dyb følelse af tab og utilfredshed, som ligger til grund for — og fastholder — mange af de psykologiske udfordringer, klienter ønsker at håndtere gennem terapien.

  • Positiv Tingsliggørelse: At forveksle værenskvaliteter med ting, der kan gribes.
  • Betingethed: At tro at oplevelsen af væren er en konsekvens af at opfylde ydre eller indre betingelser.
  • Negative Tingsliggørelse: At dømme dele af ens oplevelse som iboende negative og dermed afvise væren.
  • Fremmedgørelse: At kæmpe imod det, vi selv ubevidst skaber og projicerer ud i verden. 
  • Fragmentering: At føle sig splittet mellem personlighedsdele, der søger væren på gensidigt udelukkende måder - uden at indse, at de alle søger den samme helhed.

Hvem er uddannelsen lavet for?

  • Dig, der er etableret terapeut eller coach, og som ønsker at udvide din værktøjskasse.
  • Dig, der værdsætter videnskab og professionalisme, og som ikke vil gå på kompromis med disse værdier, når du arbejder med tilstande og indsigter relateret til spirituelle traditioner.
  • Ikke dig, der søger hurtige løsninger, overfladiske teknikker eller spirituelle "highs”.

Hvad kommer du til at lære?

The 5 Knots Uddannelsen giver dig en klar og struktureret måde at integrere spirituelitet i terapeutisk arbejde - samtidig med at du forbliver solidt forankret i psykologisk forståelse og professionel etik.
Du vil lære at:

  • Genkend de fem knuder, der blokerer for bevidstheden om væren
    Lær at identificere de fem forskellige måder, hvorpå opmærksomhed bliver fanget ind i mentale, emotionelle og adfærdsmæssige mønstre, og se hvordan disse mønstre former klienters oplevelser og handlinger.
  • Guide bevidstheden tilbage til væren
    Udvikl viden, færdigheder og kompetencer til at støtte klienter i at løsne deres opmærksomhed fra disse mønstre, så de lettere kan opleve væren direkte - uden fortolkning eller tro.
  • Anvend velkendte terapeutiske værktøjer på en ny måde
    Opdag hvordan du kan anvende almindelige terapeutiske interventioner på en ny måde, der specifikt peger klienters opmærksomhed mod væren, så de kan få dybe indsigter gennem deres egen umiddelbare oplevelse.
  • Tal om spirituelle indsigter med klarhed, integritet og fleksibilitet
    Lær at beskrive oplevelser, der traditionelt kaldes "spirituelle", i et enkelt, præcist og psykologisk forankret sprog, som klienter uanset baggrund kan forstå og relatere til.
  • Integrer spirituel forståelse uden at miste den videnskablige forankring
    Få en sammenhængende, evidensbaseret ramme, der forbinder psykologiske processer med klassiske spirituelle indsigter om livet som overflod, indre helhed, individet som skaber af deres egen verden, etc.

Curiculum

Uddannelsen består af 5 moduler. Hvert modul fokuserer på en bestemt teknik, der knytter sig til en specifik knude og en bestemt spirituel indsigt. Hvert modul bygger på de færdigheder og kompetencer, du har lært i de foregående moduler.

  • Modul 1: Livet som overflod – den positive tingsliggørelses knude
    Du bliver introduceret til The 5 Knots modellen. Vi går i dybden med den første knude, positiv tingsliggørelse, hvor vi projicerer væren ud på ydre fænomener. Denne knude ligger til grund for tilstande som idealisering, forelskelse og frygt for tab. Vi ser også på processen Sensing Abundance, som opløser den første knude. 
  • Modul 2: Du har allerede det, du søger – betingethedens knude
    I dette modul undersøger vi den anden knude, betingethede, hvor vi forstærker den adskillelse, som den første knude skabte, gennem idéer om hvilke betingelser vi skal opfylde for at overkomme den (fiktive) adskillelse. Denne knude skaber fænomener som tvangshandlinger, depression, håbløshed og opgivenhed. Vi arbejder også med processen Sensing Scope, som opløser den anden knude.
  • Modul 3: Ondskab som illusion – den negativ tingsliggørelses knude
    I dette modul undersøger vi den tredje knude, negativ tingsligørelse, hvor vores voksende frustration får os til at udvikle negative opfattelser af væren. Det er denne knude, der skaber oplevelser af at gå på æggeskaller, livet som minefelt, leve i en grundlæggende usikker verden og føle sig truet eller utryg. Den får vores verden til at skrumpe, fordi vi gradvist undgår flere og flere situationer, følelser og tanker. Vi ser også på processen Sensing Taboos, som opløser den tredje knude.
  • Modul 4: Du er skaberen af din verden – fremmedgørelsens knude
    I dette modul undersøger vi den fjerde knude, fremmedgørelse, hvor vi vender os bort fra væren og ubevidst sætter scenen for en forstærkning af den første knude, positiv tingsliggørelse, og dermed fuldender den negative cirkel, som fører til en forringelse af bevidstheden, hvor vi falder i søvn uden at vide det. Denne knude ligger bag selvdestruktive impulser, vedvarende negative tanker og følelser samt fraværet af positive tilstande. Vi arbejder også med processen Sensing Agency, som opløser den fjerde knude.
  • Modul 5: Du er allerede hel – fragmenteringens knude
    I dette modul undersøger vi den femte knude, fragmentering, der opstår når de andre knuder har skabt personlighedsstrukturer, der forfølger gensidigt udelukkende mål. Denne knude skaber følelser af at være splittet, trukket i flere retninger, fanget mellem to onder, ambivalens, handlingslammelse og ubeslutsomhed. Vi ser også på processen Sensing Systems, som opløser den femte knude. 

Undervisningsmetode

Undervisningen består af en blanding af korte teoretiske oplæg, øvelser i mindre grupper, samt reflektion og mini-processer i plenum. Det overordnede formål er at opbygge konkrete færdigheder. Som studerende opfordres du til at afprøve de teknikker, du lærer, mellem modulerne og til at dele dine erfaringer i løbet af modulerne.

Den primære form for gruppeøvelse vil være fokuserede øvelsessessioner, hvor tre studerende påtager sig rollerne som hhv. klient, terapeut og observatør, med fælles refleksionspauser.

For yderligere at understøtte læringen, får du som studerende adgang til en dedikeret e-mailadresse, hvor du kan stille Claus de spørgsmål, der måtte opstå når du mellem modulerne anvender metoderne i din praksis. Hvis du giver tilladelse, vil spørgsmål og svar blive delt på en lukket hjemmeside, der kun er tilgængelig for den pågældende årgang, så alle kan få udbytte af dem og lære fra hinanden.

Om Claus Springborg, PhD

Claus er grundlæggeren af Sensing Mind Institute. En skole, der udbyder en efteruddannelse til terapeuter og coaches med fokus på at integrere spiritualitet med videnskabelig klarhed og stringens.

Claus har i over to årtier studeret med respekterede lærere som Claudio Naranjo, Chökyi Nyima Rinpoche, and Faisal Muqaddam og har opnået en ph.d. fra Cranfield School of Management for forskning i, hvordan kognitiv videnskab kan berige personlig udvikling.

Han har undervist på universiteter, skrevet akademiske artikler og bøger (fx "The 5 Knots – A Guide to Being-Centred Therapy" og "Transforming Self-Criticism"), og arbejdet med hundredvis af terapeuter og andre med interesse i personlig udvikling for at styrke deres nærvær, klarhed og gennemslagskraft. Han arbejder også som censor ved afsluttende eksamener på en række psykoterapiskoler og er anbefalet af Dansk Psykoterapeutforening.

Hans tilgang kombinerer medfølelse, præcision og humor — og er altid forankret i det, der faktisk virker.

Hvad andre terapeuter siger om at arbejde med Claus

“Claus brings great clarity and a non-judgemental presence that makes real and lasting change possible.”
Caroline McCoy, Psychologist, 2 Balance Consulting

“A heartfelt thanks to Claus for contributing hugely to my journey and that of my clients.”
Susanne Niedrum, Counsellor and Executive Coach

“His minimalist, zen-like approach slices through confusion and guides you straight to your essence.”
Joe Church, Psychotherapist/Bodyworker, London

“I discovered a deeper capacity for peace, joy and contentment—more meaningful than anything society usually offers.”
Ian Fuller, Counsellor and Psychotherapist, MBACP (Accred.)

Praktisk Info

Datoer:

  • Modul 1: Mar 6-8, 2026

  • Modul 2: Apr 17-19, 2026

  • Modul 3: May 8-10, 2026

  • Modul 4: Jun 19-21, 2026

  • Modul 5: Sep 11-13, 2026

Tid:

  • Fredag 19-21.30 CET

  • Lørdag 10-18 CET

  • Søndag 10-18 CET

Pris (vælg imellem tre betalingsplaner):

  • Et engangsbeløb på 29.500 DKK

  • Et reservationsgebyr på 4.975 DKK + 5.200 DKK betalt ved start af hvert modul (inkluderer 5% admingebyr)

  • 12 månedlige rater på 2.705 DKK (inkluderer 10% admin gebyr)

Sprog:

Kurset vil foregå på Engelsk, hvis der er internationale deltagere. Eller foregår det på Dansk. Kursusmaterialet (The 5 Knots bogen) er på Engelsk

Ofte stillede spørgsmål

❓ Hvem er denne workshop for?

Denne workshop er designet til erfarne terapeuter og coaches, som er interesserede i at arbejde på et dybere plan - særligt dem, der selv har erfaring med personlig eller spirituel udvikling ud over deres primære metode, og som er nysgerrige på, hvordan de kan bringe denne dybde ind i terapien på en etisk og professionel måde.

❓ Er det nødvendigt at have erfaring med spirituelle praksisser?

Nej. Denne tilgang kræver hverken, at du tror på noget bestemt eller, at du tilslutter dig en bestemt forståelsesramme. Faktisk bygger de metoder, du lærer, på velkendte terapeutiske teknikker - brugt på en ny måde, der åbner for udviddede muligheder for klientens transformation.

❓ Har denne workshop et religiøst udgangspunkt?

Slet ikke. Selvom tilgangen udforsker indsigter og tilstande, der traditionelt forbindes med spirituelle traditioner, forbliver den fuldt ud inden for rammerne af professionel, klientcentreret praksis. Der indgår hverken religiøst indhold, dogmer eller noget bestemt trossystem.

❓ Bliver det for overvældende for mine klienter?

Tværtimod. Denne tilgang er udviklet til at være nænsom og klientledet. Den hjælper klienter med at opdage indsigter og indre ressourcer i deres eget tempo - uden at overvælde dem eller påtvinge noget udefra.

❓ Er der støtte til at integrere materialet mellem moduler?

Ja. Alle sessioner bliver optaget og delt på en privat hjemmeside, som kun er tilgængelig for studerende i din egen cohort, så du kan lytte til undervisningen så mange gange du vil. Desuden får du adgang til en mail, hvor du kan få svar på de spørgsmål, der måtte opstå for dig imellem moduler.

When the knots that bind awareness are seen and released, life becomes simpler, more intimate, and more free. This education is an invitation to live—and work—from that freedom